En sidste ode til den gamle mand Doug

2024 Forfatter: Carol Cain | [email protected]. Sidst ændret: 2023-12-16 17:15

Den gamle mand Doug gik ikke stille ind i nogle tilfældige aftener. I stedet ventede han, indtil hele familien blev samlet til ferien, og så med meget mindre end jeg ville have valgt, tog han sin sidste bue i 18 år. At han valgte 25 dec, bekræfter min tro på, at han ville forsikre hans sted i familien historie, og sørg for at det var timet, så han ikke var nødt til at være overalt i nærheden af post-ferie dekoration take-down han så foragtet. Hans udgang var værdig og trist ud over alle ord. Og alligevel var den gamle fyr altid lykkeligste, da vi alle sammen var sammen i et rum, selvom vi sugede ind i sin furry nakke som vi sagde vores farvel.

Faktisk skyldtes det, at han ikke rejste sig fra sin seng for at slutte sig til os alle sammen til feriefestiviteterne, at jeg var nødt til at overskride de endelige kriterier, der definerer hans livskvalitet. Han var allerede ophørt med at spise for fornøjelse, vendte sit gamle grå ansigt væk fra hans yndlings godbidder, hadede sine gåture og kunne ikke komme godt i sin seng. Jeg lavede små reden med sine yndlings tæpper og dyner og lagde dem over hele huset for at friste ham ud af sin rastløse søvn, til ingen nytte.

Alligevel syntes det at være hans sidste budskab, da det var klart, at han ikke ville plante sit knirkende, lækkende selv i midten af familie og venner og salte dufte, der vinkede fra ovnen. Da han kontraherede en ond tarmvirus, var han allerede så svag, at han aldrig havde en chance. Veterinæren på 24-timers nødklinik sluttede sig til os på gulvet, hvor vi næsten havde sænket på knæ med sorgens skyld. Hun talte i en rolig og beroligende stemme, hvor hun måske har nævnt muligheder og drøftet potentielle behandlinger, men jeg hørte, at hun sendte os hjem for at nå til enighed, mens hun holdt ham hydreret og beroliget. Det var juleaften.

Folk siger, at det er svært at vide det rigtige tidspunkt, eller at din dyrlæge vil lede dig gennem beslutningsprocessen. Du bliver bedt om at tælle hans gode dage i forhold til hans dårlige dage - og det er her, det hele falder fra hinanden, fordi vi ikke ved, hvad en god dag er for en hund. Jeg ved, at han ikke nemt justerede fra landhund til byhund.

Old Man Doug Flytter til Washington

Da vi trak op foran vores lille byhus i vores nye storby, løftede Doug hovedet fra bagsædet og gav mig et af hans udseende, der sagde: "Er du freaking at narre mig?"

Doug brydde sig aldrig meget om forandring. Gennem sit lange liv sørgede han sorgløst, når han blev udsat for nogen forstyrrelse af hans rutiner eller tab af hans kærlighed. Hans største sorg var passagen af hver af sine piger fra deres barndomshjem til college. Og mens han var vildt begejstret da de vendte tilbage, vidste han bedre end at blive for vedhæftet igen. Et hjerte kan kun bryde så mange gange.

På den sidste dag i Alabama lavede vi en smertefuld rejse gennem byen og sagde farvel til alle hans yndlingsstammer. Vi moseyed over til søen, hvor jeg mindede ham om bådture og sprut krydstogter vi tog over årene. Han sniffede træerne ved University of Alabama quad, hvor der sikkert var nogle egernbørnebørn, der kendte ham med hans engang frygtelige omdømme. Det var mest skræmmende at forlade de smukke unge kvinder, der voksede op med Doug the Dogand deres egne elskede kæledyr: Max, CiCi, Buddy, Millie, Harry, Gracie og Abby.